CUPRA Leon e-HYBRID - Biltest

Biltest: CUPRA Leon Sportstourer 1,4 TSI e-HYBRID 6-DSG

Sportslig plug-in med mening i

CUPRA har eksisteret som et selvstændigt brand siden 2018. Men der skulle gå tre år, før vi kastede os ud i en test af en CUPRA. Cupra’er har vi over tiden kørt ved flere lejligheder, men det var dengang, bilerne var sportslige versioner af SEAT. Egentlig forventede vi ikke den store forskel – men overraskelsen var både stor og glædelig, især da det viste sig at den prøvekørte plug-in hybrid gav ret meget mening.