Top-fabrikker og top-kørere

I 2019 Formel E sæsonen debuterer BMW som officielt fabriksteam. Det samme gør PSA-gruppens eksklusiv-mærke, DS.

BMW fortsætter dog på en måde hvor de slap i samarbejde med Andretti-teamet og DS har engageret sig med det erfarne Techeetah team, som førte franskmanden Jean Eric Vergne til sejr i sidste års mesterskab.

Vergne fortsætter som en del af teamet, som det nu overordnet er DS, der står bag.

Nissan tager over hvor Renault slap

Nissan er ny i Formel E, hvor man overtager Renaults engagement i det franske e.dams team, som vandt team-mesterskabet de tre første sæsoner i mesterskabet fire årige historie. Nissan og Renault er som bekendt alliancepartnere på globalt plan og det var naturligt, at Nissan som den førende elbils-producent i verden engagerede sig i Formel E, alt imens Renault fremover vil koncentrere sig om indsatsen i Formel 1.

Jaguar i stadig fremgang

Dertil kommer at Jaguar, som havde en kanonsæson sidste år, og Audi, som vandt team-mesterskabet også deltager på ny. Venturi, Mahindra, NIO og HWA er mindre kendte navne, men bag HWA står Mercedes, der dermed liner op til sin debut i 2019. HWA betyder i øvrigt Hans Werner Aufrecht – han er manden, der grundlagde Mercedes sportsafdeling, AMG.


Jaguar fortsætter sin indsats i 2019 med Nelson Piquet (billedet) og Mitch Evans

Ny i Formel E er Garry Paffett i HWA-raceren. Mercedes DTM-køreren skal bane vejen for Mercedes entré i Formel E næste år.


Topkørere i rå mængder

Foruden Jean Eric Vergne i DS, som er regerende Formel E mester, og team-kollegaen André Lotterer, som har vundet 24-timers Le Mans tre gange, deltager bl.a. den 3-dobbelte Formel E mester og Le Mans vinder, Sebastien Buemi (for Nissan), og i flæng: Lucas di Grassi (Audi), Sam Bird (Virgin), Nelson Piquet (Jaguar) og ikke mindst Formel 1 stjernerne, Felipe Massa og Stoffel Vandooerne, der debuterer i Formel E for hhv. Venturi og HWA.


Felipe Massa debuterer i Formel E.


Verden rundt

I 2019 køres der i alt 13 løb i 12 storbyer og man sender bl.a. det elektriske budskab i Paris, Berlin, Rom og New York, ligesom der også skal køres E-Prix i Monaco, på den selv-samme bane som benyttes til Formel 1.

Se løbskalenderen her >>>

 


Af Søren Clauding – december 2018


 

Også i 2019 sæsonen skal der køres E-Prix i Paris.