Korte "E-nyheder" marts 2020

KIA lancerer nye Plug-in hybridbiler

Når det handler om plug-in hybrid biler er KIA absolut førende i Danmark, især pga. succesmodellen KIA Niro PHEV, men også i kraft af paletten af opladningshybrider, som til stadighed udvides. Aktuel har KIA sænket prisen netop på KIA Niro PHEV.

Indstigningsprisen på en KIA Niro plug-in hybrid Vision med bl.a. 8” audio display m. touchskærm, elektronisk p-bremse, 2-zoners klimaanlæg, Apple CarPlay m. stemmestyring, DAB+, 16” alufælge, adaptiv fartpilot m. stop & go funktion, lane following assist, paddleshift, LED baglygter, projektionsforlygter og LED kørelys foran, falder således 16.000 kroner til en frapris på 259.000 kroner. Comfort og Advance modellerne falder begge 11.000 kroner. Det vil sige, at Comfort modellen nu kan fås for 274.000 kroner og Advance koster kr. 289.000, -.

Desuden er KIA helt aktuel med den første plug-in hybrid i Ceed familien i form af stationcar-udgaven, Ceed SW PHEV ligesom den PHEV versionen af den nye XCeed også nu er klar. Læs mere om KIA XCeed PHEV hér >>>

Og til efteråret kommer så den nye store SUV, Sorento, som også henunder årsskiftet vil kunne fås som plug-in hybrid. Der er med andre ord lagt effektivt op til at succes'en fortsætter.